Rejsedagbog for 27. feb. i Malaysia, 2002      

  I den lille landsby Kuala Tahan, hvor vi nu havde boet i 2 døgn, findes dette citat fra koranen på arabisk og malaysisk på en af landsbyskolens bygninger. Indledningen betyder: "Tiden er kostbar! Vi mister altid værdier, hvis vi ikke udnytter tiden med de rigtige tanker......"

 

Klik på billedet, og se det bedre.


Det var også i Kuala Tahan vi måtte tage afsked med lokalguiden Muhamad Herman. 
Vi stod over for at skulle rejse i omkring 35 timer fra dette varme sted i det indre Malaysia til det kolde Århus i Danmark, hvor meteorologerne ifølge Internet netop havde varslet en kraftig vinterstorm. Nu gjaldt det om at få bagagen pakket rigtigt, så vindjakken lå øverst!
Klik på billedet, og se det bedre.


Vi forlod Kuala Lumpur ad et af de mange moderne vejanlæg, der findes i og omkring byen. Malaysia er et komplekst samfund, der på flere områder er modsætningsfyldt. Her ses en af modsætningerne. Islamisk byggestil til højre og glas- og betonbyggeri i resten af billedet.
Klik på billedet, og se det bedre.

Der er heldigvis endnu eksempler på islamisk arkitektur i Kuala Lumpur. Et af dem er den flotte banegård, færdiggjort af briterne i 1911. Jernbanehotellet er stadig funktionsdygtigt og med en vis charme. Vi rejste ikke med tog fra banegården, men kørte i taxa forbi den. Vi havde i løbet af rundturen samlet os så mange souvenirs, at vi fandt det for besværligt i tog og busser at skulle holde styr på så mange løse plasticposer. Derfor tog vi en taxa helt ud til lufthavnen, ca. 70 km uden for hovedstaden.
Klik på billedet, og se det bedre.