Sejlture
med udgangspunkt fra Ao Nang Beach synes at være de fleste turisters
fornøjelse, når de besøger denne kyststrækning nær Krabi. Klik på billedet, og se det bedre. |
En
dejlig badeferie i Thailand var nu ved at være forbi.
Badevandstemperaturen havde været særdeles passende, hvorimod
lufttemperaturen efter Bentes mening havde været lige i overkanten. Efter
min mening havde der været en overflod af fotografiske motiver. Problemet
havde blot været at begrænse antallet til 4 for hver dag i
dagbogen. Klik på billedet, og se det bedre. |
Hele
dagen lang er der en livlig trafik med longtail-boats, der bringer
turister ud på længere eller kortere ture. Man kan leje en båd til
bestemte strækninger eller til bestemte tidsrum. Mange af de mest
populære strande ligger nemlig gemt mellem høje klipper og kan derfor
kun nås med båd. Veje til flere af strandene findes simpelthen ikke. Klik på billedet, og se det bedre. |
Nogenlunde
sådan ser det sikkert ud de fleste aftener ved Ao Nang Beach i februar
måned. De mange longtail-boats er vendt hjem fra dagens mange småjobs.
Vi gik ud at spise en sidste gang på vort favoritsted, nemlig i den
dejlige have til Ao Nang Villa Resort, et hotel som vi tidligere havde
boet på, men som desværre var fuldt optaget, da vi denne gang hjemme fra
Danmark forsøgte at bestille
værelse her et par måneder i forvejen. Klik på billedet, og se det bedre. |