Vi fik en tidlig formiddagste serveret af en
veltalende kvindelig kineser, men forinden havde vi i ude i teplantagerne
set flittige fingre indsamle de små teblade og også overværet at en mand
ristede de indsamlede blade. Besøget i teplantagen afsluttedes i en stor
salgshal, hvor man solgte alt mulig andet end te.
|
Sammen
med tusindvis af kinesere besøgte vi et 1000 år gammelt buddhistisk tempel.
Vi overværede kinesisk hengivenhed foran store buddhafigurer. Men lige så
interessant var besøget i en stor hal, hvor der opbevaredes 500 vidt
forskellige figurer, der skulle forestille lykkebringende disciple.
|
Flere
dejlige naturprægede oplevelser havde vi både ved og på Vest-søen. På grund
af sin paradisiske skønhed tiltrækker søen turister fra alverdens lande, så
vi var langt fra alene om at få en sejltur på søen, men vejret var skønt, og
vi nød det. Klik på billedet, og se det bedre. |
Eftermiddagen afsluttedes i Hangzhous centrum, hvor det var tydeligt, at
bystyret lægger vægt på, at alle skal kune befinde sig godt i byen. De
skønne omgivelser og det hyggelige miljø værdsættes tilsyneladende af både
de lokale, men også de mange turister, der helt naturligt søger til byen. Klik på billedet, og se det bedre. |