I Shanghai - 29. apr. 2004

To kontraster: I nederste venstre hjørne en lokal husmor, der er ved at klare opvasken efter morgenmaden i rendestenen. I højre side af billedet ses det 3-stjernede Shanghai-hotel, JiuLong Hotel, som vi havde 3 overnatninger på. Vi var en lille gruppe, der havde aftalt at  mødes kl. 6 for at gå en morgentur i kvarteret omkring hotellet.


Klik på billedet, og se det bedre.

Da vi kom til havneområdet, kaldet The Bund så vi skyggeboksning, de ældre kineseres foretrukne sport, Tai Chi. Overalt i parker, alene eller i store grupper, udfører kineserne de meget yndefulde gymnastiske bevægelser. Hele seancen begynder allerede kl. 6.


Klik på billedet, og se det bedre.

I 1996 åbnedes i Folkets Park, det der kaldes Kinas bedste museum, nemlig Shanghais Museum. Det kostede dengang 400 millioner kr. Det er ualmindelig flot indrettet, og vores guide Li Yougian færdedes særdeles hjemmevant på flere af etagerne. Endnu engang imponeredes vi af hans overblik over Kinas kulturhistorie.


Klik på billedet, og se det bedre.

Vi var nu nået til den sidste aften i hinandens selskab, og vi benyttede anledningen til at tage afsked med en guide, der til fulde havde opfyldt vore forventninger. Afskedsmiddagen fandt sted ombord på en smukt dekoreret udflugtsbåd, der lå fortøjet ved bredden af Huangpu floden.


Klik på billedet, og se det bedre.