Det var en regnfuld morgen vi
forlod Buenos Aires med et argentinsk indenrigsfly. Men straks vi kom i
luften, meldte luftkaptajnen at vejret ved den kommende destination, Foz do
Iguazu, var godt med en temperatur på 37 graders varme. Klik på billedet, og se det bedre. |
Vi blev indkvarteret på et
5-stjernet Sheraton hotel med direkte udsigt fra værelset til det vandfald,
som vi straks skulle afsted for at kigge nærmere på. Inden togafgang med et
lille lokaltog blev der dog tid til forskellige former for forfriskninger på
altanen. Klik på billedet, og se det bedre. |
I Nationalparken omkring
vandfaldet kører et turisttog. Her viser skiltet, at fra denne perron afgår
toget til "Djævelens hals". Klik på billedet, og se det bedre. |
"Djævelens hals" viste sig ved
vores ankomst at være så larmende og ikke mindst fugtigt, at vi for at skåne
kameraet foretrak at få taget et billede uden for de mange skumsprøjts
rækkevidde. Men i den høje lufttemperatur var det meget forfriskende at
blive oversprøjtet med de små vanddråber, der bliver slynget op fra
"Djævelens hals". Klik på billedet, og se det bedre. |