Under opholdet I Buzios havde vi i 2
dage en buggy til rådighed, således at vi på egen hånd kunne tage på
opdagelse til nogle af de mange strande, som findes langs halvøen. I første
omgang nøjedes vi dog med at køre ind til centrum og fylde lidt benzin på
køretøjerne og derefter udforske lidt af den atmosfære, der er i byen. |
Engang i 60-erne var Buzios et søvnigt fiskerleje. Minder om den tid findes endnu, f.eks. i form af denne fiskernes egen kirke, hvor der var messe, da vi gik forbi,og vi blev inviteret indenfor. Men netop i 60-erne kom den franske filmskuespiller Brigitte Bardot forbi og hun faldt for den lille bys charme, og var i en del år årsag til turismens udvikling i området. Klik på billedet, og se det bedre. |
Bystyret har i taknemmelighed for denne udvikling skabt en bronzestatue af Brigtte Bardot i stramme jeans.
Et oplagt fotomotiv for de turister, der kommer forbi statuen på
strandpromenaden. Klik på billedet, og se det bedre. |
I området er der efter sigende 17 badestrande. På denne dag
besøgte vi 2 af disse. Denne strand her var stille og rolig, mens den anden
domineredes af store bølger. Køligt vand var fælles for begge strande.
Heldigvis var vandtemperaturen i poolen ved vort hotel noget varmere. Klik på billedet, og se det bedre. |