Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
En kort beskrivelse af foreningens formål
og målgruppe i forbindelse med en
§18 ansøgning i 2014:
Video Klubben Klostergade er en klub, hvor personer, der er pensionister, og bosiddende i Aarhus Kommune kan komme og få deres interesse for at lave videofilm og billeder styrket, og kan her mødes til både undervisning og socialt samvær, det sociale aspekt er en væsentlig del af klubbens aktiviteter, også med evt. deltagelse af ledsagere.
Aldersmæssigt ligger medlemmernes alder mellem 60 og 85 år. Klubben har pt. 48 medlemmer, hvoraf hovedparten er mænd, og kun 4 er kvinder, vi vil gerne have op til 10 flere medlemmer, men vi er begrænset af vort lokale, hvor det kun er tilladt max 42 personer ad gangen, Vi har et efter vor mening et fint fremmøde til klubbens aktiviteter, idet der møder et sted mellem 26 og 38 til arrangementerne.
Klubbens aktiviteter består af mange forskelligartede tiltag, der alle har med foto og video at gøre, som bl.a. består af et ugentligt klubmøde (torsdag), hvor vi ser hinandens film mv. og med undervisning i videoredigering hver torsdag formiddag, tirsdagsgruppen mødes hver tirsdag formiddag, og her er det primært teknik indenfor alle områder af vores fælles interesse, der er på programmet.
Herudover er der i vores ”kravlegård” mulighed for små grupper eller, at enkelte personer kan komme alle ugens dage og arbejde med deres hobby, og anvende klubbens udstyr.
Af sociale tiltag hen over året kan bl.a. nævnes: sommerfest ved afslutning af sæsonen, åbent hus dag, èn gang om året hvor alle interesserede pensionister er velkomne, efterårsfest (andefest), julefrokost, virksomhedsbesøg, foredrag i klublokalet, foto ture udenfor klublokalerne mv.
Video Klubben Klostergade er primært en
klub for pensionister af alle typer, bosiddende I Aarhus Kommune.
Vi deltager i et samarbejde med 8 andre videoklubber I Jylland, med hvem vi en
gang om året afholder et fælles arrangement under navnet ”Jyllandsstævnet”, hvor
der afholdes konkurrence om årets bedste film, et meget udbytterigt samarbejde.
BESKRIVELSE AF HVAD, DER SØGES MIDLER TIL
Der søges §18 midler til at Video Klubben Klostergade, kan få anskaffet nogle, efter vor mening ganske nødvendige hjælpemidler, dette for bl.a., at kunne fastholde vores medlemstal der pt. udgør 48 medlemmer, men vi vil meget gerne optage flere, men dette vil medføre, at vi vil være nødsaget til at anskaffe/forbedre klubbens udstyr, da dette ikke , på nogen områder, lever op til dagens standard inden for video og foto arbejde, og idet Video Klubben Klostergade ikke selv har mulighed for anskaffelserne ved hjælp af egne midler, da klubbens eneste indtægter kommer fra det årlige kontingent på kr. 200,-, som anvendes til vedligehold af klubbens materiel, anskaffelse af nødvendigt software mv., og hvilket beløb vi ikke finder mulighed for at hæve, af hensyn til nogle af medlemmernes ret stramme økonomi. Herudover skal der betales et årligt gebyr på kr. 200,- til ”huset”, og dette samlede beløb på kr. 400,- finder vi ikke kan hæves uden at nogle vil overveje deres medlemskab. Derfor søger vi om tilskud til følgende:
1, Computer til redigeringsopgaver, samt til brug ved alle klubmøder, forevisning af film, gennemgang af nyheder, programmer mv., idet den computer vi pt. har til dette formål er for svag til at hhv. vise medlemsfilm og billeder med, samt undervise medlemmerne i redigering af HD film og billedmateriale. HD (High Definition) benyttes efterhånden af ca. 3/4 af medlemmerne. Vores nuværende computer er ganske enkelt for svag (kører fast).
2, Et suppleringsbeløb til indkøb af lyd
anlæg, af hensyn til, at en stor del af vore medlemmer har nedsat hørelse.
Det skal her tilføjes, at vi modtog et beløb i 2013 til dette, stort kr. 4.500,-
og her er der et ikke anvendt delbeløb på kr. 2.841,- beløbet var forventet
anvendt til indkøb af den meget nødvendige forstærker, men nu viser det sig, at
vi var blevet fejlinformeret om prisen, således at det tiloversblevne beløb ikke
rækker.
NB: det skal her tilføjes, at klubben er nødsaget til altid at have et beløb på kr. 3.500,- stående til rådighed, såfremt, at lampen på klubbens projektor skulle brænde ud, derfor har klubben absolut ingen mulighed for yderligere investeringer.
Målgruppen er pensionister, bosiddende i Aarhus Kommune, der har interesse for foto og video, men mangler viden og vejledning for at komme videre.. De pt. 48 medlemmer er for hovedpartens vedkommende mænd (heraf en del enlige, som kommer i klubben for at kunne omgås ligesindede) og der er en meget stor mødeprocent, der møder ca. 26 – 38 medlemmer møder op, ofte flere, til torsdagsmøderne, men også til tirsdagsmøderne og til de øvrige tiltag i klubben, d.v.s. hvor man i mindre hold dygtiggør sig i foto og videoproduktion, hvilket betyder at nogle medlemmer kan tilbyde andre pensionistklubber gratis underholdning i form af filmforedrag. Ligeledes er der meget stor tilslutning til vore sociale arrangementer.
Projektet er møntet på at aktivere pensionister fra hele Aarhus Kommune, - så mange som vore pladsforhold tillader. Ud over den faglige side med video og foto har klubben som tidligere omtalt, også den sociale side, som i klubben vægtes højt af medlemmerne.
Alle klubbens aktiviteter foregår ved hjælp af frivillige, 8 - 10 personer deltager på skift.
Klubben søger derfor om støtte til:
1. Computer ca. kr. 10.000,-, (til undervisningsbrug samt til brug under hvert klubmøde)
2. Suppleringsbeløb kr. 3.000- til anskaffelse af nødvendig lydforbedrings anlæg under samtlige klubmøder.
Prisen - 13.000 kr. er en ca. pris, men det forventes, at anskaffelsen kan holdes indenfor det indskrevne beløb.
Årsregnskab for det netop afsluttede regnskabsår er vedlagt / fremsendes umiddelbart efter den 1. marts 2013, idet Video Klubben Klostergade afholder sin ordinære generalforsamling den 27. feb. 2013, hvor det reviderede regnskab for kalenderåret 2013 fremlægges i revideret udgave.
Ansøgers underskrift:_______________________ Den__28_/feb. 2014
Ole J. Frederiksen