Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Præsentationer ved hjælp af Google søgemaskinen og tilsendt materiale:
Dagny, Regnar, Kjeld, Gerda, Henning, Jørgen, Elisabeth (Pusser), Victor, Dorte, Carl Erik og Henning Krogh.

Dagny Thuesen, Sekretær:

Ret&Råd Brædstrup
dth@ret-raad.dk
 
Advokatfirmaet Jens Bølling-Ladegaard
Niels Wongesvej 3
8740 Brædstrup

Telefon : 75 75 13 55
Telefax : 75 75 33 46
Faglig profil: Ejendomshandel - bogholderi - alm. ekspedition

Tilbage til toppen

 

Regnar Brønd: pensioneret bogholder og formand for Gårdmuseet "Stjernholm":

Stjernholm
Skanderborgvej 1
Nim
8700 Horsens

Fra 07. maj - 22. oktober.
Hver onsdag og søndag
kl. 14.00 - 17.00

Gruppebesøg efter aftale ved:
Turistbureauet:  7575 2811
Regner Brønd: 7575 1715
 

Tilbage til toppen


Kjeld Jensen

Flyttede til Århus i 1954, blev student i 1957. Var soldat i 2 år ved telegraftropperne i Århus. Begyndte som lærerstuderende på Marselisborg Seminarium i 1959. Blev gift i 1961 og færdiguddannet som folkeskolelærer i 1962. Virkede som lærer og skolebibliotekar ved Ny Munkegades skole i Århus til skolen blev nedlagt 1988. Flyttede samme år til naboskolen Samsøgades skole. Blev pensioneret i 1998, og fejrede den arbejdsfri tilværelse med en jordomrejse i 1998/99. Bor stadig i Århus midtby, hvor jeg befinder mig godt med god kontakt til flere lokale ældreinstitutioner.
Status quo: Blev fraskilt i 1974. Er far til 2 drenge på henholdsvis 51 og 47 år (i 2014).
Bor i lejlighed, og bruger en del fritid på interesser som havearbejde hos børn og badmintonspil sammen med Bente. som jeg har kendt i mange år.
Jeg dyrker amatørvideo i 2 klubber. Fik ny kunstig hofte i sommeren 2003, er ellers ved godt helbred. Bruger periodevis en del tid på hjemmesidefremstilling for lokale ældreinstitutioner. Planlægning af rejser til fremmede verdensdele bruger jeg en del tid på.
De mange rejser præger i høj grad min egen hjemmeside.

Tilbage til toppen

Gerda Kristensen:

Tilbage til toppen

Henning Poulsen:


Postadresse ved den blå prik på kortet herunder og hjemmeside her: http://www.capra-danica.dk/ 

Tilbage til toppen

Jørgen Viby Mogensen: professor dr. med:

Jørgens egen  beretning om tiden siden realskolen:

Fagligt:

1954-1955:       Tjente på stor gård i Snejbjerg, først som almindelig karl, dernæst som fodermester.
1955-1958:       På kostskole og gymnasium på Birkerød Statsskole i Nordsjælland.(bl.a. med støtte fra min husbond i Snejbjerg).
1958-1965:       Læste medicin på Århus Universitet.
1965-1969:       Yngre læge på diverse afdelinger på Ålborg Sygehus.
1970-1975:       Yngre læge på Rigshospitalet(kursus/uddannelsesstillinger)
1976:               Speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin.
1976-1989:       Overlæge i anæstesiologi på Herlev Sygehus.
1983:               Dr. med.(Arveligt betingede sygdommes betydning for bedøvelse)
1989 -              Professor i anæstesiologi og intensiv medicin ved København Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

Mit daglige arbejde er - og har i snart mange år været - dejligt afvekslende mellem klinisk arbejde med patienter (een dag om ugen), undervisning af medicinske studenter, læger og sygeplejerske, administration og forskning indenfor mit fagområde. Mit
arbejde betyder, at jeg rejser en del over stort set hele veden, omend dette naturligt er blevet noget mindre de sidste år, hvor pensionen nærmer sig.
 
Privat:
1962               Gift med Grethe Funder, Skive.
1964-1969:     Tre sønner; Palle, Anders og Jens, der i dag alle har dejlige kvinder ved deres side.
1992-2004:     Fire børnebørn: Mathias, Christoffer, Julie og Laura. Et  femte barnebarn (Sofie) ventes ca. den 8. juni!
1974 -            Har siden 1974 boet i en dejlig villa i Hellerup nord for København., hvor vi ofte har fornøjelsen af at have hele familien omkring os.

Fritidsinteresser:   
Hele familien er og har altid været meget interesseret i tennis. Utallige er de timer, der i årenes løb er gået på tennisbaner i og udenfor Danmark. Enten til turneringer med børnene eller blot til lidt motionstennis.  Ellers er de store interesser læsning (skønlitteratur og, især i de senere år, historie) og naturen (incl. haven).
Min gamle mor, Kathrine Mogensen, lever endnu og bor  på Søndergården i  Brædstrup. Min bror Lars bor i Silkeborg.
Derfor kommer jeg/vi stadig ofte til Brædstrup. Min søster Karen og min anden bror Gunnar lever også, og vi har fortsat tæt kontakt. Min kone og jeg er så heldige dels at have børn og børnebørn (og svigerdøtre naturligvis) boende tæt på, og dels at
have et godt forhold til dem alle. Vi ser dem derfor ofte - og nyder det.
Selv om ikke alt i livet har været uden problemer og det for os -  som for de fleste andre -  sommetider har været op ad bakke,  har livet behandlet mig og mine godt. Og det er vi taknemmelige for.

Mange venlige hilsner
Jørgen

Tilbage til toppen

Elisabeth Ranheim:

Kære gamle skolekammerater!
 
Her følger en opsumering af mit liv så langt------ det har været fyldt med mange
oplevelser på godt og ondt.
 
Jeg giftet mig med min Bjarne,som er norsk,som da var læge ved Århus K.H,hvor jeg
fik min sygeplejerske uddannelse--------- 2.juledag har vi været gift i 45 år.!!!!
 
Vi flyttede til Norge,og børnene kom trillende.----- 3 PIGER OG 1 DRENG,som alle er
friske,og 2 af dem er blevet sygepl. som jeg,1 dyrelæge og 1 civilingniør.Tilsammen
har de glædet os med 8 børnebørn.Vi har desverre ingen af dem i nærheden,2 i
Sverige,1 iSpanien og 1 i Oslo.
 
Efter år med børnepas,og diverse flytninger rundt i Norge,har vi i mange år været
her i Lillehammer.Bjarne er neurolog og jeg har arbejdet på sygehuset,delvis i
modtagelsen og skadestuen d.v.s.akutmedisin har været mit speciale.
Jeg har da også arbejdet for Norges røde kors og det internationale røde kors i over
20 år.
Det har medført at jeg ofte på kort varsel har rejst ud til
katastrofeområder----jordskjelv og andre naturkatastrofer.Jeg har også været i
team,som har hjulpet i krigsområder,og dem har det jo været mange af.Jeg har været i
mange dele af Asien-(Thailand,Cambodia) Midt Østen (Libanon,Syrien,Israel) og Afrika
(Angola,Etiopia Sudan) Tetjenien har jeg også haft et ublid møde med.Jeg har i
længere tid været i Kabul ,for at bygge op sygehuset og undervise.Et helt år var Bjarne og jeg i
Pakistan for at bygge op helsesystemet for afganerne.Sist nu har jeg været
involveret i Iraq krisen.
 
Jeg har holdt i min stilling på sygehuset for 3 år siden,men tilstadighed er jeg der
og hjælper til.Vi har jo en del danske som prøver skilykken her,og det går ikke
altid godt!! 
 
Jeg har kennel med opdræt af curly coated retriever,og sidder i hovedstyret for
Norsk Retriever klub---det er en herlig interesse.Om 14 dage skal jeg til Nord
England og hente ny valp.
Vi er i DK,så ofte det går an.De siste år har vi lejet hus ved vesterhavet og været
der 1 mdr. av gangen.Det er dejligt og være "turist" i sit eget gamle land..
 
Vi har det godt her i Lillehammer,vi bor skovkanten,og har ingen
fritidsproblemer---vi er også en del på vor hytte på fjellet----så som I forstår,så
har jeg et godt liv så langt.
Glæder mig til mødet til sommer.
    
Pusser - Se mere til Pussers hunde her: http://www.fynsgade.dk/infallible/index.htm 

Tilbage til toppen

Victor Madsen:         

Efter endt skolegang kom jeg i tømrerlære ved Skodborg i Sønderjylland. De 4 års læretid sluttede med svendeprøve i Haderslev.

I 1958 blev jeg indkaldt til militæret ved artilleriet i Varde, senere kom jeg på sergentskole i Ringsted. Jeg flyttede til Århus i 1960 og fortsatte her som tømrersvend. I 1961 blev jeg gift med Eva, som jeg lærte at kende i Sønderjylland. Vi byggede ret hurtigt hus i Årslev ved Brabrand og her bor vi fortsat. Som tømrer har jeg altid været ansat, og det blev til mange forskellige firmaer i Århus området. Efter 44 år i faget stoppede jeg i 1998, hvor jeg gik på efterløn. Vi byggede sommerhus i Bønnerup på Djursland i 1972 og 1975 (det ene er solgt nu), men her går der megen tid med fiskeri m.m. Vi fik to døtre og en søn og har nu også 4 børnebørn. De bor alle her i området. Derudover går tiden med at passe 2 bi-familier, som jeg købte forrige forår. Det bliver da også til en del honning. Så har vi haft den glæde, at det nye naturområde Årslev Engsø er blevet etableret her i 2003 og ligger lige ud for os, så vi nu har en storslået udsigt fra stue og have.  

Tilbage til toppen

Dorthe Hansen
Sådan er min tid gået efter realeksamen: Testrup højskole i sommeren 1955.
Uddannet sygeplejerske 1958. Supplerede psykiatri i Augustenborg 6 mdr. Derefter ansat på forskellige sygehuse: Brædstrup, Middelfart, Odense, Herning, Ålborg og Glostrup. Arbejdede i 15 år som narkosesygeplejerske.
Fra 1981 arbejdede jeg i hjemmeplejen i Hvorslev kommune til 2002, hvor jeg gik på efterløn
Jeg blev gift i 1961 og skilt i 1981.
Jeg købte hus i Ulstrup hvor jeg boede indtil sidste år, da jeg solgte jeg huset og flyttede til Næsby ved Odense i et lille rækkehus Det var for at være nærmere ved mine 2 piger. De er 33 og 30 år og de har hver 2 børn.
Jeg hygger mig med min lille hund og har en rigtig god tilværelse. Jeg holder meget af musik og læser meget og passer børn ved behov.

Tilbage til toppen

Carl Erik Christensens CV:

Navn:                  Carl Erik Christensen, Lærkeparken 17, 5800 Nyborg
                           Tlf. 65941976.  Mail: cesus@mail.tele.dk 

Født:                   23.02.1937 

Familieforhold:   Gift i 1965 med Susanne, 2 voksne sønner på 37 og 33 år, 2 børnebørn 

Uddannelse:        1954 Realeksamen
                           1954-57 Elevuddannelse i SAS

1979                    HD i organisation

Militærtjeneste:  1957-59  Hjemsendt som løjtnant af reserven

Beskæftigelse:     1954-66  Ansat i SAS. Først som elev derefter trafikassistent, overassistent og trafikkontrollør i  SAS fragtafdeling Kastrup.

1966-76               Ansat hos Carmen Curlers, Kalundborg.  Kontorchef, direktionssekretær og personalechef.

1976-91               Personalechef i et firma bestående af Odense Marcipanfabrik, Kims i Søndersø samt Kjeldsen Småkager i Nørre Snede.

1991-2000           Chefkonsulent hos Institut for Karriereudvikling, der genplacerer afskedigede ledere. Siden år 2000 efterlønsmodtager p.g.a. synshandicap og nu folkepensionist.

Fritidsbeskæftigelse: 18 år som timelærer på merkonomkurser i Svendborg og Odense. Samt ad hoc undervisningsassistent på Syddansk Universitet i Odense.  6 år som medlem af byrådet i Kalundborg. Formand for Junior Chamber i Kalundborg.

Interesser:           Gymnastik, badminton og campingture der i mange år gik til Frankrig.

Tilbage til toppen

Henning Krogh-Pedersen 

Hermed en forenklet beretning om tiden siden realskolen: 

Efter realskolen: handelsuddannelse – Horsens Jern og Stål.
2 år som sergent i Flyvevåbnet.
Flyttede til København i 1960, blev gift i 1961, byggede hus i Roskilde i 1967. 2 drenge i 1966 og 1968. Har siden boet i Roskilde og arbejdet som sælger, disponent og konsulent for S.C.Sørensen, Jern og Stål.
Jeg har ”selvfølgelig” sluttet det pulveriserende arbejdsliv og leget nu pensionist med for lidt tid.

På fritidsplan har der altid stået sejlads på kalenderen. Jeg har i mange år været sejlinstruktør i Roskilde Sejlklub og er medlem af sejlklubbens bestyrelse. Jeg har været medlem af Odd Fellowordenen i 27 år.
Her på det sidste har jeg meldt mig ind i klubben af børnebørnspassere – det er temmelig skægt. Jeg har 2 stk. drenge på hhv. 2½  år og 4 måneder.´
Sluttelig! – Jeg tror det bliver sjovere at høre og fortælle vores ”livshistorier” end at se dem på tryk, men jeg håber på en festlig sammenkomst den 12. juni.

Henning Krogh

Tilbage til toppen

back.gif (1696 bytes)