I Thailand med Albatros Rejser, den 11. januar 2015     

I byen Kanchnaburi aflagde vi  besøg på den ene af de 2 kirkegårde for krigsfanger, som var omkommet under arbejdet på "dødens jernbane". I alt 6982 ligger begravet her.
Vi fandt også gravene af de 2 danskere, som mistede livet her i junglen. Den ene hed Georg Andersen. Den anden dansker hed J. Timm.
Broen over Kwai stod klar februar 1943. Den blev bombet flere gange i 1944 og 1945.
I begyndelsen af 1943 havde sygdom, sult og mishandling dræbt så mange krigsfanger, at den japanske hær var nødt til at "ansætte" 200.000 asiatiske arbejdere.
Det var en gruppe thailandske soldater, der stod opmarcheret ved vort besøg.

>

Da vi ville tage et billede, af et af de lokomotiver, der blev brugt under krigen, stod en anden turist ved lokomotivet. Han ville lave en selfie. Derfor kom han også med på billedet.
I 1942 indgik den thailandske premierminister en aftale med Japan om at bygge en jernbane, som fik navnet "Dødens Jernbane".
Navnet opstod, fordi arbejdsstyrken bestod af krigsfanger, der fik en meget dårlig behandling under byggeriet.
Mange hundrede års stadige krige med Burma samt med khmerer fra Cambodia endte med, at burmeserne i 1778 indtog og nedbrændte hovedstaden Ayuthaya.
Dette medførte, at kong Rama 1. 'flyttede' hovdstaden til det nuværende Bangkok.
På billedet ses turister, der vandrer rundt på resterne af kongelige grave.