Stranden er kendt for
sit meget fine hvide
sand.
Området omkring Dueodde var oprindelig et stort
sandflugtsområde, men det blev i
1800-tallet beplantet med
fyrretræer,
hjælme og
marehalm for at begrænse sandflugten. I dag er knap 850
hektar omkring Dueodde
fredet af flere omgange, og der er specielle fredningsregler
omkring sommerhusene i området.
Dueoddes sand er
flyvesand og anses for at være Europas fineste. I
fjerpennenes og
blækkets tid blev det strøet over et brev, for at det ikke
skulle smitte af på det næste. Dueodde-sand kan endvidere
anvendes i timeglas. Sandet danner klitter, der flytter sig. Det
vældige klitområde ved Dueodde knytter sig til
sandstrandområdet, der går fra
Hasle, fortsætter mod syd til Rønne og går via
Arnager,
Sose,
Boderne, Dueodde og via Balka Strand til
Nexø
– et næsten ubrudt sandområde på omkring 30 km.
Nexø er en tidligere
købstad på
Bornholm
og øens næststørste by
med 3.607 indbyggere (2020)
Almindingen

Almindingen i hjertet af
Bornholm er den ældste og
smukkeste del af den vidtstrakte
skov, der dækker en stor del af
det indre Bornholm.
Almindingen hører til det
Nordbornholmske højland præget
af klippetoppe og sprækkedale
Tilbage til oversigt

Svaneke (Svaniké) nævnes som
købstad i slutningen af det 15. århundrede og fik sine privilegier fornyede
1555.
Svaneke vandt prisen som Danmarks Smukkeste Købstad i 2013 efter en afstemning
på hjemmesiden bygningskultur.dk.
Til
dens ældste historie kender man
intet. I 1610 brændte næsten
halvdelen af byen. Da de svenske
under Wrangel den 9. juni 1645
gjorde landgang ved Malkværnen
nord for Neksø, gjorde en del
unge svanekeboere alene tapper
modstand under anførsel af
rådmandssønnen Albret Wolfsen,
der blev skudt ned og begravet i
Svaneke kirkes våbenhus. I 1658
havde den 70 borgere.
Svaneke er især
kendt for sit
store
silderøgeri,
Røgeriet i
Svaneke. Siden
1750 er der
blevet brygget
øl i byen med en
kort pause. Det
nuværende
bryggeri,
Svaneke Bryghus,
åbnede i 2000
som et af
Danmarks første
mikrobryggerier.
Turismen spiller
en stor rolle
for byens
erhverv, og i
Søllings Gård på
Torvet ligger en
gammeldags
købmandsforretning,
Svaneke
Købmandshandel.
Bolsjefabrikken,
Chokoladeriet,
Svaneke Is &
Cafe og Brugsen
m.m. ligger også
på Torvet. Her
afholdes
torvedage hver
lørdag med
fødevarer og
håndarbejde.
Glaspusteriet
Pernille Bülow
Glas og
Lakridsbutikken
der drives af
Johan Búlow
ligger i
Brænderigænget
ved Glastorvet.
Svanekegaarden,
som
skuespilleren
Preben Harris
har gjort alt
for at fremme
til et
velfungerende
kulturcenter.
Kulturhuset FREM
og Svaneke Bio
(tidligere
Cassiopeia)
drives af
frivillige og
viser film hele
året. Biograf og
Kulturhus ligger
ud til
Brænderigænget
og tæt på
havnen. Om
sommeren bliver
der afholdt
Hønseskidning i
Brænderigænget,
hvor høns
slippes løs på
et mindre
indhegnet
område, der er
inddelt i 100
nummererede
firkanter, hvor
hønen kan lægge
en klat. Der kan
købes lodder på
de enkelte
numre, hvormed
der udloddes
præmier.
Vandtårnet er
tegnet af
arkitekt Jørn
Utzon.
Tilbage til oversigt

Østerlars kirke er den største og ældste af
Bornholms fire rundkirker,
og ligger på en bakketop på Vietsvej ca. 500 meter nord for Østerlars by.
Kirken menes at være opført omkring år 1150.

Kirken er den største og ældste af Bornholms fire rundkirker, og ligger på en bakketop på Vietsvej ca. 500 meter nord for Østerlars by. Kirken menes at være opført omkring år 1150. Taget: Tagspærene er originale fra 1744, hvor taget er rejst, og er af eg. De tjærede Tagspån, som ligeledes er af eg, er langt yngre. De ældste spån er fra 1936 og de nyeste fra 1986. Kirkeklokkerne befinder sig ikke i kirken, men i et separat klokketårn. Kalkmalerierne inde i kirken er fra ca. 1350. De forestiller Jesu liv, begyndende med Mariae bebudelse og slutter med Dommedag. Lige ud for kvindedøren, mod nord, vises en række døde, som trækkes mod helvedes gruopvækkende port. Ligesom resten af kirken blev malerierne overkalket ved reformationen, men atter fritlagt i 1889. Kalkmalerierne blev restaureret i 1958 af National museets konservator. I 1955 gennemgik kirken en gennemgribende restaurering under ledelse af arkitekt Rolf Graae. Her blev, bl.a. alt inventaret udskiftet og erstattet med nye bænke og pulpitur, produceret af dygtige snedkere her fra øen i bornholmsk eg.
Alterbilledet er nyt. Det er malet af Poul Høm og isat den eksisterende altertavle fra renæssancen. Døbefonden stod oprindelig i gamle Rø kirke.
Tilbage til oversigt

Gudhjem er en by på det nordøstlige Bornholm med 742 indbyggere (2020) beliggende 15 km sydøst for Allinge,
Gudhjem hører til Gudhjem Sogn. Gudhjem Kirke findes i den ældste del af byen. Sydøst for byen ligger det tidligere fiskerleje Melsted, der nu er en bydel i Gudhjem.
Fra Gudhjem har der været færgeforbindelse til Christiansø helt tilbage til 1684, hvor fæstningen på Ertholmene blev bygget. Christian 5 gav fiskerne særlige privilegier til gengæld for at de stillede deres robåde til rådighed, når der skulle sejles til Christiansø. I perioder har der også været færge til øen fra Allinge og Svaneke, men nu er den eneste færgeforbindelse igen fra Gudhjem.
Gudhjem har langt tilbage i tiden haft sin hovedindtægt fra fiskeriet, fordi fiskerne kunne have deres både liggende nogenlunde sikkert i en af de mange klippevige. Gudhjems havn blev ligesom mange andre bornholmske havne totalt ødelagt ved den store stormflod i 1872. Den nye havn var meget svær at besejle, når det blæste kraftigt fra øst. Derfor besluttede fiskerne at anlægge endnu en havn ved Norresân, der også kunne bruges som nødhavn for hele nordkysten. Havnen ved Norresân blev påbegyndt i 1897, og arbejdet blev afsluttet i 1906.
Tilbage til oversigt

Christiansø er del af øgruppen
Ertholmene. Øgruppen er ejet af den danske stat og hører under
Forsvarsministeriet.
Den ligger ca. 20 km nordøst for Bornholm.
Møllebakken på Christiansø er med sine 22 moh Ertholmenes højeste punkt. Ertholmene ligger på 55° 19' nordlig bredde og 15° 11' østlig længde og er Danmarks østligste punkt. Christiansø og Frederiksø har en særlig status i Danmark, idet de hverken er en del af en kommune eller en region. Beboerne betaler hverken kommuneskat eller sundhedsbidrag, da øen ikke var en del af en amtskommune.
70.000 turister besøger årligt Christiansø og Frederiksø, som ejes og administreres af Forsvarsministeriet. Der er 78 fastboende på Christiansø og Frederiksø (1. januar 2017). Alle bygninger på øen er fredet.
Christiansø Sogn dækker Ertholmene, og Christiansø Kirke er øernes eneste. Ruth's Kryddersild er øernes eneste produktionsvirksomhed.
Dr. Dampe sad fængslet i Ballonen fra 1825.