I selve byen Sharm el-Sheikh forsøgte pigerne at
komme ud at svømme sammen med levende delfiner. Delfinariet rådede over 3
delfiner, der godt ville svømme og lege med publikum. Det er en meget
populær forlystelse, hvor man skal reservere tid flere dage i forvejen.
Ifølge ledelsen kunne vi først komme til på selve afrejsedagen, og det var
selvfølgelig for sent. Vi fik dog lov til at se på, hvordan andre turister
svømmede sammen med de dresserede delfiner. Klik på billedet, og se det bedre. |
Da vi nu
var kommet til den oprindelige ferieby, Sharm el-Sheikh, benyttede vi
lejligheden til en spadseretur rundt i byen. Der blev også gjort nogle få
indkøb. I øvrigt kan man nikke bekræftende til beskrivelsen i Politikens
bog, hvor der står: "Sharm el-Sheikh er som by betragtet ikke så
charmerende". Klik på billedet, og se det bedre. |
Den
nærliggende by Naama Bay er noget mere tiltalende. Her ses ud over byens
gågade. Vi var kommet ind til denne by allerede kl. 11 om formiddagen, og
håbede på, at vi kunne komme med hotellets bus tilbage, når den ville
ankomme kl. ca. 16.15. Vi fik også lov til at komme med tilbage til
hotellet, men så blev der ballade, for vi gav chaufføren nogle drikkepenge
for hans venlighed. Se herunder!. Klik på billedet, og se det bedre. |
Ved
ankomsten til vort udmærkede hotel blev buschaufføren og vi 4 passagerer
bedt om at følge med ind i receptionen. Vi blev gjort klart, at vi ikke
måtte tage med den "tomme" bus tilbage, og de drikkepenge, som vi havde
givet til chaufføren blev inddraget af en overordnet kontrollant. Klik på billedet, og se det bedre. |