Vejr: I sommernånederne maj-september mellem 20 og 30 grader med høj luftfugtighed i perioder. Oktober og november kan være en lun periode, fra 10 til 20 grader og luftfugtighed som i Danmark. Vintermånederne er præget af moderate kuldegrader, ligeledes som i Danmark.
 

Valuta: Kinesisk valuta hedder renminbi, men er også kendt som yuan. En yuan svarer til knap en dansk krone. Se den aktuelle kurs her.
 

Visa/papirer: Turistvisum er påkrævet og kan skaffes hos konsulatafdelingen på den kinesiske ambassade i Hellerup. Danske rejsebureauer kan også håndtere visaformaliteter.
 

Prisniveau: Traditionelle souvenirs og beklædning koster som i Sydøstasien. Bespisning og drikkevarer fås i næsten alle priskategorier. På de gode restauranter i Shanghai spiser man fyrsteligt for 100 kroner pro persona.
 

Vejen dertil: Mest bekvemme forbindelse fra Europa er Lufthansas direkte forbindelse Frankfurt-Shanghai. SAS flyver til Beijing og Shanghai flere gange ugentligt, og der er mere end en halv snes afgange fra Beijing til Shanghai dagligt med kinesiske indenrigsfly.
 

Vaccinationer: Ej nødvendige.
 

Skik og brug: Elementær høflighed og smil kan bringe danske gæster langt. Danmark og danskere har et godt ry blandt oplyste kinesere.
 

http://www.dk-embassy-cn.org/shanghai/general.html

Med en befolkning på over 15 millioner mennesker, der bor i et område på størrelse med Sjælland, er Shanghai Kinas største by. I selve byområdet på 800 km2 (på størrelse med Lolland) bor der omkring 8 millioner mennesker.

På gamle landkort fra Kina findes Shanghai slet ikke, og byen var stadig kun en mindre handelsby, da briterne efter opiums- krigen mod Kina i 1842 fik åbnet adgang til Shanghai og en række andre havnebyer på Kinas østkyst. Men kombinationen af udenlandske og kinesiske forretningsfolk og Shanghais strategiske placering ved Yangtze-flodens munding gjorde i løbet af få år Shanghai til Kinas største havne-, insustri-, og handels- og finansby.

Samtidig var Shanghai i de 100 år, by-kernen blev styret af udlændinge, en fristad for kinesere, der havde andre opfattelser inden for kultur og politik, end det der gjaldt i det store omkringliggende kinesiske rige. Shanghai var som en magnet, der tiltrak mange dygtige kinesere fra hele landet. Alt dette gav Shanghai en klar førsteplads i Kina på en lang række områder.

Det er denne førerposition, Shanghai igen stræber efter.

I årene efter kommunisternes overtagelse af magten i 1949 blev Shanghai bevidst skubbet i baggrunden. Byen fik ikke megen andel i sit eget produktionsoverskud. Først 10 år efter åbningen af Kina for økonomisk samarbejde med udlandet i 1979 fik Shanghai igen mulighed for at udnytte sit kommercielle potentiale. Det er i dag Kinas erklærede politik, at Shanghai skal genindtage sin plads som Kinas handels- og finanscenter.

Atter kører maskinerne på fuldt tryk, og atter bygges der nye veje, boliger, kontorbygninger, fabrikker og broer, som skal sikre Shanghais førerplads i det 21. århundrede, ikke blot i Kina, men ifølge de mest ambitiøse i hele Østasien.
 
Shanghais politiske rolle

Shanghai har ligesom byerne Beijing, Tianjin og Chongqing status på lige fod med Kinas 22 provinser og 5 autonome områder. Byen selv består af 13 bydistrikter, 6 landdistrikter og det før omtalte Pudong-område.

Politiske iagttagere har hæftet sig ved, at antallet af Shanghai-politikere, der er steget til tops i Beijing, og - som en konsekvens heraf - Shanghais rolle på det lands- politiske plan, atter er blevet styrket på bekostning af bl.a. det sydlige Kina. Mens den økonomiske udvikling i 80'erne var præget af væksten i det sydlige Kina, er det Shanghai, der går forrest i 90'erne.

Antallet af top-ledere i Beijing, der på den ene eller anden måde har deres udgangspunkt i Shanghai, er blevet så markant, at man undertiden taler om Shanghai-kliken, eller i det mindste Shanghai-lobbyen. Denne gruppe tæller bl.a. præsident Jiang Zemin, vice-premierminister Zhu Rongji samt vice- og uden-rigsminister Qian Qi Chen.

De elementer fra udviklingen og målsætningerne i Shanghai, der hermed genfindes på landsplan i det nuværende Kina, er ønsket om en kraftig, men styrbar økonomisk vækst; en moderat, men styrbar politisk frihed; en aktiv, men kontrollabel åbning mod de vestlige lande; og endelig en pragmatisk og realistisk holdning til tingene, uden alt for store drømmeagtige visioner.

Shanghais lokalregering vil også fremover satse på at leve op til forventningerne om, at Shanghai og Pudong skal være drage- hovedet, dvs. det økonomiske lokomotiv, for hele Yangtze-regionen, og dermed bane vej for en økonomisk vækst, der på sigt skal komme hele Kina til gode.

Sammenfattende er det klart, at Shanghai fortsat både ønsker og er i stand til at leve op til forventningerne om, at Shanghai atter skal indtage sin plads som Kinas førende by inden for handel, industri, finans og transport i partnerskab med Hong Kong i syd.

http://www.dr.dk/videnskab/harddisken/artikler/2003/greatest.asp   Tilbage til oversigt

ÅRETS MASKINE: Shanghai Transrapid også kaldet The Maglev
Der har været test-baner i mange år, blandt andet i Tyskland, men det blev Kina der løb med æren her i 2003: Shanghai Transrapid er toget der for alvor skal bringe transporten ind i det 21. århundrede.

Toget er et såkaldt elektromagnetisk levitations-tog, eller maglev. Det betyder at togvognene svæver på en pude af magnetisk frastødning, der også kontrollerer togets side-til-side-stabilitet.
Ved at styre frekvensen, styrken og retningen af strømmen i den skinne, som toget glider afsted over, kan man kontrollere Transrapid-togets hastighed - samtidig oplades vognenes batterier når toget bevæger sig.

Fremdrifts-teknologien ligger i selve skinnen, og derfor kan vognene holdes relativt lette, og sammen med den svage gnidningsmodstand betyder det at toget kan nå hastigheder på omkring 480 kilometer i timen. Så turen fra Shanghais centrum til Pudong lufthavnen tager kun 8 minutter!
Dét er hele prisen på $1,2 mia værd - og man kunne have ønsket sig, at vi havde fået sådan en fætter istedet for den halvkedelige Metro... Se en video her: http://www.transrapid.de/de/medien/video_shanghai.html og læs om hastighedsrekorden her: http://www.fynsgade.dk/shanghai/maglev.html

http://www.eksportraadet.dk/view.asp?ID=6016

Også jernbanenettet bliver udbygget. Verdens første Maglev-togstrækning blev færdiggjort i Shanghai i starten af 2003, og det planlægges allerede nu at bygge endnu en lignende strækning på 380 km. fra Shanghai til Hangzhou. Herved forkortes rejsetiden mellem de to byer fra 3 timer til 30 minutter. Yderligere en ny jernbanestrækning er allerede i støbeskeen. I forbindelse med OL i Beijing i 2008 og EXPO 2010  skal der anlægges en lyntogsforbindelse mellem de to byer. Denne jernbanestrækning kommer til at gå igennem nogle af Kinas folkerigeste områder og kommer derudover til at krydse landets to største floder; den Gule Flod og Yangtzefloden. Det bliver enten det japanske supertog Shinkansen, eller "bullet train", som kommer til at køre på denne strækning, eller den lidt hurtigere franske variant, TGV eller Train à Grande Vitesse. Uanset valget vil den nuværende transporttid på minimum fjorten timer blive betydeligt forkortet.

Der er ikke alene på land, at der bygges stort, men i ligeså høj grad på havet. Ud for Shanghais kyst på to øer er man ved at anlægge en ny havn, som når den står færdig i 2020, skal kunne håndtere op til 20 millioner 20 fods containere årligt. Havnen, som hedder Yangshan Deep-water Port, ventes at blive operationsdygtig allerede i 2005 med 5 ud af 50 planlagte kajpladser, som alle vil kunne håndtere verdens største containerskibe. Transporten til og fra den nye havn er også sikret i form af en 31,8 km. lang bro. Sidste år afskibede Shanghai ca. 8.6 millioner 20 fods containere mod  næsten 19.1 million i Hong Kong og ca. 17 millioner i Singapore. I år ventes Shanghai at afskibe over 10 mio. 20 fods containere.

http://www.eksportraadet.dk/view.asp?ID=5361  Expo 2010 i Shanghai  Tilbage til oversigt

Som det første udviklingsland nogensinde er Kina nu valgt som vært for World Expo 2010 - med Shanghai som værtsby.

Der har været enormt fokus på dette "valg" som til sidst stod mellem Moskva, Yeoso City (Sydkorea) og Shanghai - igennem mange, mange måneder har ordene "Grant us an honour" på flag, bannere, plakater og billboards i hele byen markeret, hvor meget Shanghai ønskede Expo til byen.

Da resultatet d. 3. december blev offentliggjort samledes tusindvis af mennesker i glædesrus på Nanjing Road - Shanghais hovedindkøbsgade.

Shanghai er i forvejen ved at udvikle sig til Sydøstasiens udstillingscentrum, men med Expo 2010 er fremtiden sikret for Kinas finans- og handelshovedstad. Man regner med at de forbedringer, som lokalregeringen sætter i værk op til 2010 for at gøre Shanghai nem og overskuelig at færdes i, vil skabe basis for Shanghai som fremtidens venue. Eller med Shanghai Turist Kommission, Yao Mingbao's ord: "Turn Shanghai into the conference centre of the Asia-Pacific region!" Statistikker forudsiger at antallet af besøgende til Shanghai vil være steget til 140 mio. årligt i 2010.

Denne positive stemming og entusiasme omkring fremtiden for Shanghai og naboprovinserne skaber fornyet investeringslyst i området. Og dermed masser af muligheder for leverandører af alt inden for byggeindustrien. Både direkte i forbindelse med Expo i form af en hel udstillingsby, som skal bygges op på Pudong, Shanghais "new development zone", men også indirekte i forhold til den mængde mennesker, som vil besøge byen fra nu af samt det stigende antal udlændinge som flytter til Shanghai på mere permanent basis i forbindelse med jobs.

Shanghai bliver dermed en endnu mere  interessant by at besøge. Ikke bare i forbindelser med eksport til Kina og investeringer i området i form af virksomheder hvor man producere for såvel Kina som eksport, men lige så meget som mødested for alverdens udstillere. Shanghai er kraftigt på vej til at cementere sin position som en af de absolut vigtigste byer når man taler soucing i Kina. 31% af al eksport fra Kina sker fra Shanghai og Shangahi's havn er nu på vej til at blive verdens fjerde største med 6,5 millioner TEU årligt.

Trafikpropper er et stort problem i Shanghai på trods af et efterhånden meget veludbygget vejnet. Udsigten til at udstedelsen af 500.000 flere taxacertifikater er ikke betryggende i den forbindelse. Til gengæld bliver der gjort noget ved problemet under jorden - med udbygningen af metroen, som skal står klar til at transportere yderligere 3 mio. passagerer dagligt ved udgangen af 2005. Sædvanligvis ikke bare overholder de kinesiske myndigheder sådanne deadlines, men formår ofte at have ganske store projekter klar før tid. Så der er ingen tvivl om, at trafikproblemet er løst når vi når frem til 2010.

Byens detail sektor kommer også til at ekspandere kraftigt og hurtigt for at imødegå det stigende antal besøgende og fastboende. Antallet af fler-stjernede hoteller fordobles over de kommende år. 
Alt i alt er der således utroligt mange forretningsmuligheder i Shanghai. Hvis man er interesseret i at få dem nærmere belyst i tilknytning til egen virksomhed står generalkonsulatet i Shanghai til disposition.

Indtryk fra Shanghai  Tilbage til oversigt
NB Indtrykkene er småpluk, som er skrevet af forskellige turister, der for nylig har besøgt byen

At komme til Shanghai er en både mærkelig og fantastisk oplevelse. Her træder man direkte ind i fremtiden og får en fornemmelse af både Tokyo og Manhattan.
Shanghai er et af verdens ”hotteste” steder netop nu, og byen vokser hurtigt. Næsten hver dag ser du silhuetten af en ny, futuristisk designet ”skraber” som rejser sig mod skyerne. Og som turist er det vigtigt at man skaffer sig et bykort, der er så nyt som muligt, hvis man skal være sikker på at kunne finde vej.
Men selv om Shanghai breder sig, er bykernen kompakt, og den er bedst at se til fods. Begynd på paradegaden ”The Bund”, som ligger i hjertet af Shanghai, ved Huangpuflodens bred. Fra The Bund har du udsigt til Pudongs skyskraber og Oriental Pearl TV Tower, som skyder 468 meter op over jorden. The Bund og tårnet med sit ”Space City” på 90 meter er Shanghais vartegn.
Nanjing Lu er en anden kendt gade, som går gennem hele Shanghai. Der passerer Renmin-park og er på sine steder et strålende forretningsstrøg med blankpolerede fliser. Der er luksuriøse forretninger og varehuse med det seneste japanske elektronik, mode fra hele verden, biografer, barer, natklubber og restauranter, caféer og isbarer.
Hvis du kan komme tidligt op, så deltag i morgenens tai chi-øvelser. Når solen står op samles tusinder af mennesker på gader, torve og i parkerne for at dyrke gymnastik og meditation sammen.

Shanghai er Kinas svar på Hong Kong og Singapore, og nogle regner endda med at byen, i takt med Kinas økonomiske vækst, snart kommer til at overgå de to førnævnte handelscentre. Shanghai byder på masser af kulturelle seværdigheder, for ikke at glemme et pulserende handels- og natteliv. Oriental Pearl Tower er Østens højeste tårn og fra toppen af dette 468m modernistiske tv-tårn er der en fantastisk udsigt over Shanghai havn. Nede på landjorden igen er The Bund, den gamle havnepromenade med masser af gamle britiske kolonibygninger, meget hyggelig at slentre på. Ikke langt herfra findes Den Gamle Kinesiske By - en slags Chinatown i Shanghai. Yuyuan Bazaar er et have- og markedsområde lige ved Nanjing Road som er Kinas mest berømte forretningsgade.

Da kommunisterne sejrede i 1949, mistede Shanghai sin gamle status som Østens Paris, et tilnavn fra dengang de mere dekadente repræsentanter for både det kinesiske og det vestlige borgerskab muntrede sig på byens utallige barer, danserestauranter og forlystelsesetablissementer, herunder et betydeligt antal bordeller.

Med kommunisternes indmarch var det slut med festen. Derfor er Shanghais historie fra 1950 og frem til Kinas åbning 1978 ikke kendt af mange. Og der gik en rum tid, inden Shanghai fik gavn af det politiske og økonomiske skifte. Selv da reformerne var kommet i gang i 1980'erne, trak den kun relativt få udenlandske investeringer, for dengang var det Sydkina, der var motoren i den nye kinesiske dynamo.

Det ændrede sig i 1992, da reformlederen Deng Xiaoping som en af sine sidste officielle handlinger besøgte byen og beordrede, at Shanghai fik lov at eksperimentere langt mere vidtgående med kapitalistisk markedsøkonomi, end det hidtil havde været set.

De fleste af nutidens besøgende i Shanghai starter mødet med byen med en vandring langs den legendariske havnefront, The Bund. De imposante bygninger her er alle produkter af den periode, hvor den centrale bydel var under udenlandsk kontrol. Fra havnefronten kan den besøgende nyde en formidabel udsigt over sejlrenden i Huangpu-floden, hvor der altid er travle fragtskibe, der blander sig med slæbebåde og udflugtsskibe med restauranter.

På modsatte side sig rejser sig noget, der er som hentet ud af en science fiction-roman: Pudong, en af verdens største byggepladser, skyskrabere og virksomhedsbygninger i hobetal: Den kinesiske ledelses bud på det 21. århundredes stræben efter en industriel kapacitet og en levestandard, der kommer stadig tættere på at matche Europas.

Indtil for en halv snes år siden var Pudong Shanghais svar på Amager Fælled i 1950'erne - spækket med ikke meget andet end smålandbrug og grøntsagsdyrkning. Så blev området invaderet af Kinas byggematadorer og deres byggekraner. Resultatet ser vi i dag: højhuse og motorveje i kilometervis, samt ikke mindst Shanghais kun to år gamle internationale lufthavn i Pudong, et arkitektonisk mesterstykke til en pris i nærheden af to milliarder dollar.

Pudongs vartegn er Oriental Pearl Tower, som med sine 263 meter i højden tilhører verdenseliten af prestigebyggerier. Nabobygningen Jin Mao Tower er på ikke mindre end 420 meter! (Adgangsbilletterne er 50 yuan til Jin Mao, og det dobbelte til Oriental Pearl).

Som en stærk kontrast til Pudongs futuristiske byggeri står Shanghais gamle franske bydel, som i det store og hele står intakt, og hvor vigtige bygninger er nænsomt restaureret. En vandring her kan give indtryk af, hvorledes de europæiske kolonimagter satte sig tungt på kernen i Kinas største by og indrettede sig i villaer, der var som bygget over modeller fra Paris, Bordeaux, London og Surrey.

Myndighederne forsøger i dag at hjælpe turismen på vej ved at indrette restauranter og butiksarkader i området. Ikke at Shanghai dermed matcher Bangkok eller Singapore, men der er gjort en interessant begyndelse til noget, der kan blive større.

I den franske bydel er det muligt at besøge bygningen, hvor det kinesiske kommunistparti blev grundlagt. Nabobygningen er gjort til museum, hvor byens liv for 80 år siden er skildret i billeder. Herfra er der heller ikke langt til et par museer, som er indrettet i tidligere boliger for et par af de største koryfæer i det moderne Kinas historie.

Sun Yatsen, der grundlagde det republikanske Kina efter kejserdynastiets fald i 1911, havde flere boliger, og en af dem er i dag et museum, der giver et levende indtryk af vilkårene for den nye middelklasse, der i republikkens første år forsøgte at lægge grunden til det moderne Kina. Sun Yatsen, der døde i 1925, er i dag en folkehelt for begge parter i den kinesiske borgerkrig, kommunisterne og nationalisterne på Taiwan.
I den gamle bydel ligger husene tæt og er meget små, men der er til gengæld stort socialt samvær, hvor nogle laver maden på gaden. Her findes bygudens tempel, hvor mange ofrer røgelse til guderne. - Dem findes der mange af: Køkkenguden, velstandsguden, sundhedsguden m.fl. På en lille ø, som man kommer til ad en snoet bro påsat flotte drager, ligger et berømt tehus, hvor både Ronald Reagan og Margereth Thatcher også har drukket te og spist vaktelæg. - Også her kan købes mange af de fine kinesiske tesorter.
- De fleste, største, højeste, bedste og lignende er nogle af de ord kineserne er stolte af at bruge, når de fortæller om alt det gode ved deres byer. -Tilsyneladende er det ikke særlig attraktivt at bo på landet, som det er i Danmark, men det er der naturligvis grund til. Bl.a. ydes der 5 gange så høje statsmidler til byboere, og mange har ikke råd til bil.

Et-barns-politikken findes stadig, skønt man i 1999 gav lov til at enebørn, som giftede sig, kan få lov til at få 2 børn, men generelt må byboere kun få et barn og land-boere 2 børn. - Der er dog ved at være mangel på kvinder, da de fleste stadig foretrækker en søn, som kan forsørge familien. - Hvis et par får et handicappet barn eller en pige som førstefødte, kan de få lov igen. - Det er næsten hvad man kan kalde en slags kvote-inddeling, og arbejdsgiveren skal give sit samtygge til at blive gravid.
Det er ulovligt at få foretaget fostervandsprøve, men mange gør det aligevel for at finde ud af barnets køn. Sex før ægteskab er ligeledes ulovligt. Prævention er mange steder gratis, men til trods findes der masser af børnehjem med piger og handicappede børn. Nogle børn bliver stadig fundet på trapper, da der opkræves bøder - op til en årsløn, for at overtræde 1-barns-politikken, som gælder for alle Hahn-kinesere, men ikke for minoriteter og udlændinge bosat i Kina. Skønt kineserne i dag siger, at det er ligegyldigt om man får en dreng eller pige, er det stadig sønnen, der skal føre slægten videre, og disse enebørn bliver ofte meget forkælet og presset af forældrenes ambitioner. Der er 9 års skolepligt, men mange børn har ikke meget tid til at være børn, da de også i fritiden må lære og forsøge at blive de bedste.

I dag lærer eleverne også engelsk, men omkring 20 % af de ældre kinesere er analfabeter og meget få taler engelsk.
Mange arbejdspladser udbetaler løn med en slags pension indbefattet, og handicappede og de som ikke har en sådan pensionsordning er afhængige af familiens forsørgelse og omsorg.

Gennemsnitslevealderen er næsten på højde med vores - omkring 70 år, og levestandarden er efter sigende steget meget de sidste 10 år. Flere og flere kinesere har i dag også råd til at rejse ud i deres ferier - om end korte ferier, men har til gengæld nogle få såkaldt helligdage - eksempelvis det kinesiske nytår i Februar og i April mindes man de døde ved at brænde miniature-penge, -huse og andet af på urnestederne.

Der er stadig meget overtro i Kina. Eksempelvis udpeges der specielle datoer, som skulle være ideelle til bryllupper. Også ved begravelser er overtroen stor, hvor man stiller mad og andre gode ting frem til guderne, og der laves miniaturer af biler, penge og andet, som skulle kunne give den døde en god tilværelse i deres næste liv.