Udførlig artikel om Hanoi

Nedenstående artikel har været bragt i bladet 'Vietnam ajour', som Dansk Vietnmesisk Forening udgiver 4 gange om året. Besøg foreningens hjemmeside, der indeholder flere rejsetips og masser af links om Vietnam.

Hanoi er en skøn by med charme og liv, seværdigheder og søde mennesker. Men som alle andre storbyer er der risici og uskrevne regler, som man som fremmed bør kende lidt til.

Først skal nævnes, at Lonely Planet-guider (Vietnam, Hanoi) er gode at have. De er informative, praktiske og nemme at skyde skylden på, hvis man har haft en dårlig rejseoplevelse. Men det er meget vigtigt at pointere: De skal ikke bruges som bibler! I mine foreløbigt tre måneder her i Vietnams hovedstad har jeg set mange turister og sågar bosatte nærmest leve efter Lonely Planets (LP) anbefalinger og anvisninger. Det er ikke sådan det skal gøres.

For det første er LP til en vis grad skrevet ud fra et snævert amerikansk synspunkt, som nogle gange, men ikke altid, passer nogenlunde med en danskers værdier og synspunkter. Forfatterne oplever naturligvis ikke alle facetter af de restauranter, seværdigheder, etc., hvorom de skriver. Jeg har været på en restaurant, der var prist i høje toner i LP, men som i virkeligheden var halvkedelig og lidt for dyr.

For det andet læser alle LP, dvs. det er de steder, der er lovprist i LP, som er overfyldt med turister og souvenirsælgere. Der er derfor steder, som slet ikke er nævnt i LP, som kan give rejsende af den lidt mere eventyrlystne slags en oplevelse for livet - uden at blive forstyrret af tykke midaldrende franskmænd (LP er oversat til fransk) eller overtalt til at købe sig fattig i Daily Life in Vietnam-postkort.

Som en udmærket substitut kan f.eks. nævnes Politikens Turen går til Vietnam af Niels Fink Ebbesen, som ser det hele fra en danskers synspunkt og, idet den er ca. kvart så tyk som LP, overlader noget af landet til den rejsendes egne oplevelser og instinkt - og man bør ikke rejse i Vietnam, hvis man ikke stoler bare lidt på sit instinkt.

Gadeliv
Det første, der slår én, når man ser Hanois gader for første gang, er nok den uoverskuelige trafik. Motorcykler, cykler, fodgængere og et hastigt stigende antal biler fletter sig ind imellem hinanden uden noget umiddelbart system eller regelsæt - men tag ikke fejl her; der er regler i den vietnamesiske trafik.

I den vietnamesiske trafik er det vigtigt at være både målrettet og fleksibel. Man skal bruge lidt tid på at vænne sig til det, men efterhånden som man vover sig mere og mere uden for sit hotel, begynder man at forstå og være en del af trafikken.

Som fodgænger er det vigtigt at være ret målrettet. Når man for eksempel krydser gaden (hvilket man gør hvorsomhelst), er noget af det farligste, man kan gøre, at stoppe op eller sætte farten ned. Gå over vejen med samme fart, stop evt. på midten, hvis trafikken er for tyk. Mange vietnamesiske fodgængere går over vejen uden at kigge på trafikken, dermed ved kørende trafikanter, at vedkommende ikke stopper, og kan derfor let flette sig udenom.

Hvis man beslutter sig for at leje en motorcykel (utallige steder på Hang Bac og div. andre hoteller tilbyder nogenlunde motorcykler til 4-6 USD, alt efter antal dage), skal man være meget fleksibel. Her gælder danske regler om vigepligt o.l. ikke. Der er et slags trafikhierarki; små trafikanter viger for store trafikanter. Biler ved, at de ikke vil komme til skade ved at støde sammen med en motorcykel (ved lav hastighed), derfor er det motorcyklens opgave at vige for eller manøvrere uden om bilen.

Sørg for hele tiden at flyde med trafikken, da det kan være farligt at falde uden for rytmen. Og hold hele tiden en fod på bremsen, en fod på gearskiftet (de fleste motorcykler her er uden kobling) og en finger på hornet.

Hornet i Vietnam er et helt andet instrument her end i Danmark. Hvor man i Danmark kun må bruge hornet i yderste nødstilfælde, bruges hornet i Hanoi simpelthen til at tiltrække opmærksomhed i trafikken. Her er lidt hjælp til tolkning af horn;

Dyt = "Hey"
Dyt-dyt = "Pas lige på" eller "Nej!"
Dyyyyt = "Hvad laver du?!"
Dyt-dyt-dyt-dyyyyyt-dyt-dydydydyyyt-dyyt-dyt = "Se, jeg kører hurtigt på min motorcykel, selv om min mor ikke har givet mig lov"

Man kan desuden leje cykler mange steder til priser fra 5 kr. På cykel holder man sig i cykelsiden og er lavere placeret på rangstigen end motorcykler. I kryds o.l. er det en god idé at lægge sig i skyggen af større trafikanter, så den fra siden kommende trafik fletter sig uden om en.

Hvis man ikke er frisk på at tage trafikken på egen hånd, kan man vælge at betale en vietnameser for at køre sig et sted hen.

Cykloer er den klassiske cykeltaxa, som er lidt bredere i Hanoi end andre steder. Man kan tage to-tre mennesker i een, og det er altid en behagelig tur. Hvis man har mod på det, kan man udfolde sine evner som forhandler og måske presse prisen ned fra 10 til 7 kr. Cyklochauffører er ofte fattige mænd, som prøver at tjene til dagen og vejen med de små beløb. Vær derfor ikke smålig, prut om prisen for sjov og giv bagefter det første beløb, der er sjældent nogen stor forskel. Cykloerne er ved at uddø i Hanoi, det er efterhånden kun turister og ældre damer, der kører i cyklo nutildags.

Xe ôm (transport med omfavnelse) kalder vietnameserne det, når en fyr kører folk rundt på sin egen motorcykel. Det er hurtigere end cyklo, men knap så behageligt (man behøver dog ikke at omfavne chaufføren, man kan holde fast i et gelænder på cyklen). De koster en smule mere end cykloer, men også her kan man forhandle. Desuden kan man fra bagsædet beundre byen og de smukke vietnamesiske kvinder (som er smukkere i Hanoi), hvilket man skal passe på med, når man selv kører.

Sidst, men efterhånden ikke mindst er der taxi. Taxafirmaer skyder op i Hanoi overalt, og for at ringe til en taxa, skal man blot ringe 8 efterfulgt af et pænt nummer som 222222 eller 252525. Taxa er det smarteste, hvis man ikke ved, hvor meget man skal betale. Nutildags er der få chauffører, som ikke bruger taxameter. De første to kilometer koster 7 kr. og derefter begynder det at tikke. Hvis man er tre eller fire mennesker, er en taxa billig, kølig og hurtig.

Caféliv
Efterhånden som flere og flere turister kommer til Hanoi, skyder flere og flere 'backpacker'-cafeer op i især Hanois gamle kvarter. Mange af dem er små kæder, som Kim's, Queen og Old Darling, og næsten alle sammen tilbyder Internet-service, udlejning af transportmidler og arrangering af ture. Se hjemmesiden 1000 Traveltips.

Som email-afhængig i Hanoi skal man ikke betale mere end 300 Dong (=0,15 kr.)/min. Nogle steder er selvfølgelig bedre end andre, men generelt er alle stederne ret ens hvad angår hastighed og service.

Peace Café på Bao Khanh Street tilbyder et stille lokale med armplads og rimelige computere til de nævnte 300d/min.

Emotion Café på Ly Thuong Kiet Street er et lækkert sted med storskærm til fodboldkampe, og et stille rum ovenpå til computerne. Her koster det 400d/min., men efter kl. 22:00 kun 200d/min.

Hvis man vil rejse rundt omkring Hanoi eller hvis man er en af de få, som rejser nedad i Vietnam, kan man benytte sig af f.eks. Kim's Tours, Queen Tours eller det statsejede Sinh Café/Hanoi Toserco.

Alle disse ture er af OK kvalitet, men at leje en motorcykel og tage rundt i landet er selvfølgelig at foretrække for den eventyrlystne dansker. Man rejser i store turistbusser, små minibusser eller Landrovers, alt efter ønske, behov og antal rejsende.

Langbenede vikinger (selv jeg, 178 cm) finder altid disse busser udstyret med alt, alt for lidt benplads, derfor foreslår jeg at tage små ture i bus, fremfor helnats- eller -dagsture til f.eks. Hue. Det er ladsiggørligt, men ubehageligt - især når man på en strækning som Vinh (ja, det er også en by) til Hue konfronteres med meget dårlige veje, som umuliggør ethvert håb om nattesøvn eller afspilning af Discman uden AntiShock.

Disse ture er billige, men vær sikker på at få den rigtige pris. Nogle cafeer/hoteller tager lidt ekstra til sig selv, især hvis de er sikre på, at man skal et sted hen. Lyd gerne lidt skeptisk, når du bestiller en tur, en ting, som vil hjælpe dig i de fleste vietnamesiske forhandlingssituationer. Hvis du er i tvivl om, om du er ved at blive snydt, så prøv at spørge andre rejsende (f.eks. danskere, som det for tiden vrimler med i Hanoi) eller andre arrangører.

Udover disse cafeer, som ikke altid (faktisk sjældent) egentlig er cafeer, findes der i Hanoi en række 'rigtige' cafeer.

Min personlige yndling er Cafe Lac Viet på Le Thai To gaden. Flinke mennesker (de har faktisk hjulpet mig ud af problemer med politiet) og god kaffe. De kan også byde på friskpresset juice, øl (1$) og madvarer til maks. 15-20 kr. Men det er ikke det bedste; tre gange om ugen - mandag, torsdag og søndag - viser de film med engelsk tale og vietnamesiske undertekster i en kvalitet, som er svær at finde i Vietnam. Biograferne i Hanoi viser kun vietnamesisk-synkroniserede film og videobånd her er kopieret et utal af gange, som sikrer en lidt for Dogme-agtig billedkvalitet. Men Lac Viet viser film på VideoCD, et medium, som gik forud for DVD, men som er billigere. Der er problemer med afspilninger, men hvis man har været ude at rejse i længere tid, er det rart med lidt hjemlig, rendyrket amerikansk underholdning.

Deres allerbedste service er dog deres bibliotek, som man bør benytte sig af, især hvis man bliver i Hanoi i mere end et par uger. Man donerer en bog til samlingen og får dermed adgang til nogle hundrede bøger på engelsk, og få bøger på tysk, fransk og - ja, sågar dansk..

Andre cafeer i Hanoi tilbyder også god atmosfære og kaffe, som Moca Café ved domkirken eller Café Daklinh ved Hoan Kiem-søen.

Det skæggeste er dog naturligvis at frekventere alle de små, lokale cafeer, hvor man kan købe 555-cigaretter stykvis, hvor den vietnamesiske popmusik er for høj, og hvor de små plastikskamler får ens ben til at sove. Det kan dog kræve en Phrasebook (eller en LP), som man kan finde hos enhver postkortsælger på Hanois gader.

Spise/drikke-liv
Vietnamesisk mad er utrolig lækkert. I modsætning til hvad mange tror, er det ikke det samme som hverken kinesisk eller thai mad, selv om der selvfølgelig er ligheder. Vietnamesisk mad er generelt ikke stærk, men en sart dansk tunge kan dog godt finde chilikorn gemt i få retter. For nogle år siden ville jeg ikke spise salat eller bruge is i vandet i Hanoi, men problemerne er færre nu, og jeg spiser nu salat i stor stil. Endnu en gang skal sarte danske maver nok holde lidt igen med de mindste, mest snuskede gaderestauranter eller holde sig til varm mad. Eller gør som min far plejede at gøre, tag dine chancer lige før du tager hjem - så ødelægger det ikke din ferie, og du kan ligge med mavesmerter hjemme i din seng - du risikerer dog, at det slår ud allerede i flyveren, hvilket jo heller ikke er så heldigt.

Som selvudnævnt connaisseur af vietnamesisk mad er jeg en aktiv modstander af soyasauce. Det er noget djævelskab, kineserne har opfundet, og ligesom krudtet udgør denne opfindelse en fare for almindelige folk. Når man spiser vietnamesisk mad, bestiller man nuoc mam, som er en salt fiskesauce. I modsætning til soyasauce, frarøver nuoc mam ikke maden al sin smag, men fremhæver den og bidrager til den. Brug også fiskesauce, når du laver wokmad derhjemme.

Man bør i Vietnam prøve at spise så meget vietnamesisk mad som muligt - og den er oftest bedst på gaden. Desuden er det hyggeligt og spændende at bestille noget, man ikke helt ved, hvad er (advarsel: Thit chó er hundekød).

Af mere pæne steder bør nævnes Com Pho (29 Le Van Huu Street) og Dinh Lang lige nord for Hoan Kiem-søen.

Hvis man savner vestlig mad, er der efterhånden rigelig mulighed for at få tilfredsstillet et sådant behov. Moca Café (tidl. nævnt) har god vestlig mad til kun halvdyre priser, hvor Al Fresco's har australsk/amerikansk-stil vestlig mad på et højere prisniveau, men lækkert. Vestlig morgenmad og frokost kan f.eks. fås på den lille Café 129 (129 Mai Hac De Street), som virkelig kan anbefales-prismæssigt og kulinarisk, eller på dit hotel.

For specielle tilbud og arrangementer, se evt. i den seneste udgave af Timeout (Vietnam Investment Reviews underholdningsmagasin) eller Viet Nam News, den daglige engelsksprogede avis.

Natteliv
Som enhver anden storby tilbyder Hanoi en vifte af muligheder, når man vil i byen. En efterhånden stor del af vietnamesernes alkoholkultur består nu af Bia Hoi, som er billig øl på tønde - ikke helt fadøl - af vekslende, men ofte OK kvalitet.

Hvis man vil i byen på lidt mere internationalt niveau, byder gaden Bao Khanh på to populære barer, hhv. G/C og Polite Pub. De er belejligt placerede op og ned af hinanden, så man frit kan bevæge sig fra vennekreds til vennekreds. De har begge poolborde, hvor kun Polite Pub (min favorit) har bordfodbold og en første sal til halvstore selskaber. Sidstnævnte byder også på den bedste musik, efter min smag.

Jazz Club på Luong Van Can Street byder hver aften på live musik - jazz, soul, blues, funk, rock, etc. og tilbyder også rimelig mad og et poolbord.

Hvis man er mere i dansehumør, er Apocalypsa Now på Hoa Ma Street det mest populære valg. Et klassisk sted, som byder på dans, pool og en rimelig velassorteret (men lidt dyrere) bar. Der er her, de fleste udlændinge 'hænger ud' i weekenden. Hvis man er til mere moderne dansemusik, er der steder som New Century, hvor man til gengæld betaler for indgangen.

Rygere skal passe lidt på i Vietnam, da tobak er meget billigt her. De fleste cigaretter her er kopieret eller fremstillet på licens i landet. Vietnam er ikke stedet at holde op med at ryge - ligesom det ikke er stedet at gå på diæt. Desuden er det stadig muligt at købe ægte cubanske cigarer her til 15-20 kr./stk.

Ambassadeliv
Den Kgl. Danske Ambassade i Hanoi ligger på Dien Bien Phu Street og er karakteriseret ved et stort dansk flag, der flagrer på bygningen. Hvis man opholder sig længe i Hanoi, kan det betale sig at registrere sig her, da det vil gøre processer som at få et nyt pas hurtigere.

Ambassaden er generelt ikke særlig åben og hjælpsom i det daglige, men den første tirsdag i hver måned afholdes der et eftermiddagsarrangement med det lidt kiksede navn Tirsdag på Taget (lyder lidt som Fjernsyn for Dig…?). Det er ikke noget, ambassaden reklamerer meget med, men her kan man komme og øve sit danske, drikke dansk øl (Carlsberg er jo den førende udenlandske øl her) og møde ambassadens danske ansatte - hvilket er svært til daglig.

Udendørsliv
Klimaet i Hanoi er meget mere svingende end i f.eks. Saigon, hvis temperaturer ikke varierer så meget. Hanoi har både vinter, sommer, forår og efterår.

Vinteren i Hanoi (samtidig med den danske vinter) er faktisk ret kold, og i januar og februar kan man se vietnamesere i vinterhandsker og tykke jakker.

Foråret er smukt, men varmt. Det bedste ved foråret er nok alle de festivaler, vietnameserne afholder for at fejre vinterens afslutning.

Sommeren i Hanoi er varmere end foråret og meget fugtigt. Den tropiske regn forårsager ikke sjældent små oversvømmelser på gaden, og her kan det godt betale sig at betale de to ekstra dollars for aircondition på værelset. Heldigvis er det ikke svært at finde vand og sodavand (og øl) i byen.

Efteråret er køligere og mange vietnameseres yndlingsårstid. Desuden er det nok den årstid, der er skrevet flest vietnamesiske sange og digte om. Vigtigst er nok, at denne tid på året ikke hærges af store regnskyl og megen luftfugtighed.

Soveliv
Efterhånden som Vietnam bliver mere og mere turistet, skyder der som i Saigon hoteller op overalt. Nogle foretrækker måske at bo på dyre hoteller som Sofitel Metropole, Meritus eller Daewoo Hanoi, mens andre, mere økonomisk begrænsede (som backpackere) rejsende foretrækker et af de mange små og meget centrale hoteller i det gamle kvarter.

Personligt kan jeg anbefale det lille Especen Hotel No. 8 over for Jazz Club. Det er et af Hanois ældste hoteller, og man kan her opleve trægulve i stedet for de sædvanlige flisegulve, man ellers møder i landet. Priser rangerer fra 3 USD til 10-15 USD og stedet tilbyder også Internet/email. Der er ikke restaurant her, men man skal ikke bevæge sig mange meter for at finde mad i Hanois gamle kvarter. Jeg kender personalet der, og selvom de virker lidt sleske i begyndelsen, er de flinke og reelle mennesker. Hils dem endelig.

Shoppe- og handelsliv
Næsten alting er sådan set billigt i Vietnam, men der er mange grunde til dette. Nogle varer er kopivarer, som tøj, sko og cigaretter. Desuden er arbejdomkostninger i Vietnam meget lave, en meget god månedsløn for en arbejder er 30-40 USD/måned. Til sidst kommer så, at MOMS ikke rigtig er nået til Vietnam.

Jeg kan roligt råde rejsende i Vietnam til at købe tøj her. Skræddersyet tøj kan man får for nogle hundrede kroner, og hvis man er mere til færdigsyet tøj, kan man få kopierede Levi's-, Versace-, Adidas-, Nike- og Gucci-produkter til næsten ingen penge (mindre, hvis man prutter om prisen).

Butikker med souvenirs og gaver er over det hele og kunstbutikker præger også især det gamle kvarters små gader.

Meget af handlen i Hanoi foregår ikke i butikker, men direkte på gaden. Påtrængende teenager-drenge lader ikke nogen fremmed passere gaden i fred, og ifølge vietnamesiske skopudsere kan praktisk taget alt pudses - lad dog være med at lade dem pudse alt for pæne sko, der ikke er så store (41-42), da nogle turister aldrig ser dem igen. Postkort er meget billigere på posthuset, og bøger er ofte billigere i boghandlen. Forresten, læs endelig The Sorrow of War, en fabelagtig, men meget tragisk bog.

Når du forhandler om prisen i Vietnam, som man bør, skal man som blåøjet (begge betydninger) dansker tage i betragtning, at vietnamesiske sælgere meget ofte fordobler prisen. At få dem ned til vietnameserpris er svært, men start altid under det beløb, du vil betale i sidste ende. Brug også gerne det klassiske "Nu-går-jeg"-trick, som virker i de fleste tilfælde. Det er altid en fordel at kunne forhandle på deres sprog, lær derfor helst tallene rimelig sikkert, og gerne diverse fraser og ord, som man bruger i hverdagen. Med småvarer kan man følge Flemming Jensens eksempel og prutte lidt op i pris til en afveksling.

Når man køber drikkevarer, skal man tage sig lidt i agt. Navnet på den gode kildevand, La Vie, bliver kopieret i utallige afskygninger og kopierne er oftest behandlet drikkevand, som ikke altid er særlig lækkert. I Hanoi spøger navne som La Vigie, Tha Vi og La Vila, mens man lidt syd for Hanoi møder navne som La Virle, Viefo og det ret skægge, men ikke særligt høflige navn Leave. Jeg anbefaler også, at man køber dåsesodavand frem for flasker, da flaskerne ikke altid smager særlig godt, og måske ikke er helt rene.

Til sidst_: Hanoi er en skøn og spændende by med meget at se og mange mennesker at møde. Sæt mindst en uge af til at være her, og vær åbenhjertet og åbensindet, når du ankommer. Vietnameserne tænker anderledes, men den danske tankegang er ikke den rigtige. Se modgang som en udfordring, problemer som oplevelser og eventyrlyst som en dyd. Bevæg dig ned ad gader og stræder, som ikke er nævnt i Lonely Planet, og spis ikke kun, hvor der er aircondition og full-size træstole. Sid ikke på dit hotelværelse hele dagen, og drik andet end Carlsberg, når du tørster.